Der er 17 arbejdsdage i december, til juleferien begynder. Og 17 Verdensmål. Det kalder vist på en julekalender!
Hos Sustain Report og Science Report har vi i december således valgt at sætte fokus på FN’s Verdensmål – ikke mindst for at komme nærmere, hvordan I, vores læsere, kan bruge dem i praksis på jeres arbejdspladser. Vi taler derfor med en række interessante danske virksomheder og forskningsinstitutioner om deres arbejde med Verdensmålene.
Så velkommen til vores Verdensmålsjulekalender, hvor der bag dagens låge gemmer sig:
Aalborg Universitet
Da den internationale rankingliste Times Higher Education Impact tidligere i år offentliggjorde deres undersøgelse af universiteters indsats for Verdensmålene, lå ét dansk universitet helt i top.
Ud af over 1.000 universiteter verden over fik AAU en førsteplads, når det kom til arbejdet med Verdensmål 4 (kvalitetsuddannelse), en andenplads på Verdensmål 6 (rent vand og sanitet) – og en samlet sjetteplads i forhold til deres arbejde med alle 17 Verdensmål.
– På Aalborg Universitet vægter vi samarbejde med verden omkring os meget højt. Det har vi gjort siden 1974, og det er fortsat omdrejningspunktet for vores forskning og uddannelse, fortæller AAU’s rektor Per Michael Johansen i et skriftligt svar til Science Report.
– Vi ser det som vores opgave at være med til at skabe en bæredygtig udvikling, og for os er FN’s Verdensmål en ramme og et fælles sprog, som vi bruger til at tale om og synliggøre, hvordan vi arbejder med bæredygtighed.
Læs også: – Det lyder måske cheesy, men vi vil gerne overlevere en bedre verden
Sidste år vedtog AAU en politik for en balanceret og bæredygtig udvikling på universitetet.
– Politikken betyder ikke, at Aalborg Universitet med ét slag bliver et bæredygtigt universitet, men det betyder, at vi har vedtaget, at vi vil arbejde for at blive det, skriver Per Michael Johansen.
Samkørsel og bæredygtig kaffekultur
Konkret arbejder AAU med bæredygtighed i mange forskellige lag.
Helt nede på individniveau har de eksempelvis etableret et forum for bæredygtighed, ”Sustainable Campus Forum”, hvor medarbejdere og studerende sammen arbejder med at gøre campusdriften mere grøn – for eksempel via samkørsel, reduceret elforbrug, rejseaktivitet og at medbringe sin egen kop i stedet for at bruge engangskopper i kantinen.

– Dét at samarbejde med omverdenen og være med til at løse problemer, er en del af AAU’s kultur, og det er en drivkraft for rigtig mange af vores forskere og studerende. Det hænger sammen med vores problembaserede tilgang til både forskning, undervisning og innovation, skriver Per Michael Johansen, der også fortæller, at det grønne fokus i høj grad har været noget, som studerende og medarbejdere har efterspurgt.
Missioner, mål og megaprojekter
På Aalborg Universitet er der ikke ét særligt Verdensmål, de har fokus på. De arbejder med at opfylde alle 17 mål og ser dem som en ramme for deres arbejde med bæredygtighed. Universitetet har netop vedtaget en ny strategi, ”Viden for Verden 2022-2026”, hvor man har besluttet, at AAU skal være et missionsdrevet universitet.
– Det vil med andre ord sige, at det er missionerne snarere end specifikke verdensmål, der driver vores aktiviteter, skriver Per Michael Johansen.
Missionerne og Verdensmålene hænger dog sammen. Eksempelvis har en række studerende på AAU siden 2019 arbejdet missionsorienteret med ‘megaprojekter‘, som er store, tværfaglige projekter, der tager udgangspunkt i globale problemer “som formuleret i FN’s 17 Verdensmål”.
Læs også: Innovationsfonden: Processen med missionerne har været hård
De to første megaprojekter har adresseret to konkrete udfordringer i samarbejde med Aalborg Kommune, fortæller Per Michael Johansen.
Det første var ‘Hvordan bliver Nordjylland verdens første cirkulære region?’ og bidrager til målsætningerne i Verdensmål 4, 7, 8, 9, 12, 13, 14, 15 og 17. Det andet var ‘Hvordan kan man gøre det let for den almindelige borger at træffe bæredygtige valg i hverdagen?’ og bidrager til målsætningerne i Verdensmål nr. 3, 11 og 12.
– I 2021 har vi igangsat et nyt megaprojekt, ‘Better Together’, der sætter fokus på fremtidens arbejdsmarked med afsæt i inklusion, innovation og fremdrift. Det bidrager til målsætningerne i Verdensmål 4, 8, 9, 10 og 12, skriver Per Michael Johansen.
Tydeliggør bidraget til bæredygtig udvikling
Hvad har det konkret betydet for AAU, at I arbejder med Verdensmålene?
– Verdensmålene fungerer som en ramme og et fælles sprog, som vi bruger, når vi skal fortælle om og skabe synlighed om, hvordan Aalborg Universitet bidrager til en bæredygtig udvikling, skriver Per Michael Johansen.
– Man kan sige, at Verdensmålene har gjort det mere synligt for både os selv og omverdenen, hvordan vi bidrager.
Læs også: Bred tilfredshed med politisk aftale, men flere knaster skal files til, mener forskningsaktører
Hvad håber I, at det vil det betyde for fremtiden (AAU’s – eller sågar planetens), at I arbejder med Verdensmålene?
– På den ”store klinge” så håber jeg, at vi som universitet kan være med til at forandre verden i en bæredygtig retning. Jeg tror på, at viden kan og skal forandre verden, og som videninstitution har vi en særlig forpligtelse til at byde ind, skriver AAU-rektoren og fortsætter:
– Aalborg Universitet har ambitioner, der rækker langt uden for murene og ind i kernen af de mest presserende lokale og globale brændpunkter.
Universiteterne har en stor opgave og en stor forpligtelse
En af de måder, de arbejder med at forløse ambitionerne, er ved at tilskynde deres forskere til at arbejde på tværs af fag og fakulteter.
– Vi kan se, at verdens globale dilemmaer kræver tværfaglighed, hvis vi skal løse dem. Mest aktuelt og tydeligt er nok corona-pandemien, skriver Per Michael Johansen.
Han fortsætter:
– Pandemien har meget tydeligt vist os, at vi globalt er tæt forbundne, og at vi har et fælles ansvar for at løse de problemer, der rammer os alle. Corona-pandemien er lige så meget en kommunikations- og social nødsituation som en sundhedskrise, og den har gjort det tydeligt for os, at tværfaglig ekspertise er mere nødvendig end nogensinde før.
Læs også: Det kan universiteterne lære af månelandingen
Det samme gælder ifølge AAU-rektoren, hvis vi skal bekæmpe de globale klimaforandringer og nå Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader.
– Både Covid-19 pandemien og klimaaftalen på COP26 understreger med den allerstørste tydelighed, at universiteterne har en stor opgave og en stor forpligtelse til at bidrage til bæredygtige løsninger på de globale udfordringer, skriver han.
I 2021 har forskere på Klinisk Institut på AAU eksempelvis bidraget med grundlæggende viden om RNA-teknologi, der gjorde det muligt at fremstille en effektiv vaccine mod Covid-19, mens forskere ved Institut for Datalogi og Institut for Elektroniske Systemer har bidraget til de modeller, som ligger bag de nationale danske myndigheders beslutning om samfundsrestriktioner under pandemien.
– Aalborg Universitet prioriterer såvel forskning som samarbejdsaktiviteter med virksomheder og andre organisationer, som bidrager til den grønne omstilling, meget højt. Vi har mange forskningsmiljøer, der er højt specialiseret inden for klima- og miljøudfordringer, for eksempel har vi mere end 400 forskere, der på den ene eller anden måde er involveret i forskning inden for energi, lyder det fra Per Michael Johansen.
Det’ jul, det’ kool – og gennem hele december dykker Sustain Report og Science Report ned i, hvordan de store danske virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder med FN’s 17 Verdensmål.
Her kan du se, hvem der har medvirket indtil nu.
1. FLSchmidt
5. Carlsberg
6. Grundfos
7. Danfoss
8. Lego
10. Chr. Hansen
11. Bang & Olufsen
12. Novozymes
13. Demant
15. Danmarks Tekniske Universitet
16. Better Energy
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
