Der er 17 arbejdsdage i december, inden juleferien begynder. Og 17 Verdensmål. Det kalder vist på en julekalender!
Hos Sustain Report og Science Report har vi i december således valgt at sætte fokus på FN’s Verdensmål – ikke mindst for at komme nærmere, hvordan I, vores læsere, kan bruge dem i praksis på jeres arbejdspladser. Vi taler derfor med en række interessante danske virksomheder og forskningsinstitutioner om deres arbejde med Verdensmålene.
Så velkommen til vores Verdensmålsjulekalender, hvor der bag dagens låge gemmer sig:
Roskilde Universitet
Med egne ord fik Peter Kjær en uheldig start på Verdensmålene.
– I 2017 deltog jeg i et arrangement, hvor blandt andre kronprinsesse Mary talte om Verdensmålene.
Peter Kjær var tiltrådt som prorektor på Roskilde Universitet i 2014, og inden da havde han ikke arbejdet med Verdensmålene.
– Arrangementet involverede en frokost, hvor jeg kom til at sidde ved siden af en hofdame. Hun spurgte så, hvordan vi på RUC arbejdede med SDG’erne.
– Skal jeg være ærlig, så havde Verdensmålene slet ikke været på min radar, og så fik jeg leveret et halvkvædet svar om vores arbejde til en hofdame, siger Peter Kjær, ikke uden humor.

Tanken om bæredygtighed er dog ikke ny for Roskilde Universitet.
– Siden RUC blev stiftet, har vores kerne kredset omkring forandring og bæredygtighed, siger Peter Kjær.
Her handler det blandt andet om måden, hvorpå universitetet ser deres uddannelser.
– Vi har altid arbejdet tværfagligt, og vores uddannelser som internationale udviklingsstudier og TekSam-uddannelsen har siden starten været optaget af, hvordan man skaber holdbar forandring i et samfund.
Hvorefter Peter Kjær slår hovedet på sømmet.
– Uden at lyde arrogant, så synes jeg jo, at det først er nu, at resten af verden er ved at være på omgangshøjde med os og vores idéer.
En strategi uden Verdensmål
I RUC’s strategi ’Strategy RUC 2030: Interconnected’ lyder det blandt andet:
”Vi stræber efter at være et banebrydende universitet for bæredygtig institutionel drift og campusdrift: økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn er altid en del af universitetets langsigtede prioriteter.”
Og selv om Peter Kjær som mange af de andre medvirkende i denne serie taler om Verdensmålene som ”et fælles sprog”, der gør ”samarbejde i partnerskaber” lettere, så nævner strategien ingen Verdensmål.
– I vores optik er der ikke ét Verdensmål, der er vigtigere end de andre, siger Peter Kjær.
Da RUC udgav deres ’SDG-rapport 2020’, blev alle Verdensmål da også fremhævet, da universitetet fortalte, hvordan arbejdet og forskningen på campus bidrager til målene opsat af FN.
I forbindelse med beskrivelsen af Verdensmål 2 bliver Professor Olivier Rubin, professor (MSO) ved RUC’s Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, for eksempel beskrevet. Han har gennem ti år har forsket i, hvorfor globaliseringen og den teknologiske udvikling ikke for længst har udryddet hungersnød. Ved Verdensmål 5 fremhæver RUC, at universitetet i 2017 nedsatte et Ligestillings – og mangfoldighedsudvalg. I øvrigt med prorektor Peter Kjær som formand.
– Det vigtigste er ikke ét Verdensmål. Det vigtigste må være, at man kobler arbejdet med klimaet og den grønne omstilling til de samfundsmæssige udfordringer med for eksempel omstilling af værdier og institutioner.
– Derfor taler Verdensmålene bredt ind i de fagligheder, vi har, og de fagligheder, som vi uddanner. Det er tværfagligheden, hvor vi skal evne at kombinere indsigter fra naturvidenskab og teknik med kulturforståelse og samfundsfaglig ekspertise, siger Peter Kjær.
Her er ingen bingoplade
Her spiller de mere end 50 forskningsgrupper og centre på universitetet en vigtig rolle.
– Mange forskere tænker automatisk arbejdet med bæredygtighed – og dermed de 17 Verdensmål – ind i deres forskning, siger Peter Kjær.
Her er helhedstanken omkring Verdensmålene vigtig for RUC.
– Man har blik for, at løsningerne på problemerne er komplekse, og at løsningerne aldrig er helt færdige.
– Kernen er, at der skal mange fagligheder i spil. Og når vi forholder os til Verdensmålene, så tænker vi automatisk tværfagligt, siger Peter Kjær.
Universitetet satte i maj gang i en reform af deres kandidatsystem. Tidligere var det muligt at kombinere sin kandidatgrad på 150 måder. Med reformen bliver antallet skåret ned til 30 tværfaglige uddannelser, der blandt andet skal sikre, at samfundet kan se, ”hvilken faglig profil RUC’s kandidater kommer ud på arbejdsmarkedet med”.
I udformningen af de nye uddannelser spiller tankerne om bæredygtighed også ind. Ikke mindst i kommunikationen omkring uddannelserne.
– Vi har forsøgt at gøre det tydeligt, hvordan de forskellige kandidater kan arbejde inden for bæredygtighed og grøn omstilling. Dog har vi ikke sat Verdensmålsnumre på. Vi tænker det jo ikke som en bingoplade, siger Peter Kjær.
Det’ jul, det’ kool – og gennem hele december dykker Sustain Report og Science Report ned i, hvordan de store danske virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder med FN’s 17 Verdensmål.
Her kan du se, hvem der har medvirket indtil nu.
1. FLSchmidt
5. Carlsberg
6. Grundfos
7. Danfoss
8. Lego
10. Chr. Hansen
11. Bang & Olufsen
12. Novozymes
13. Demant
15. Danmarks Tekniske Universitet
16. Better Energy
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
