Der er 17 arbejdsdage i december, til juleferien begynder. Og 17 Verdensmål. Det kalder vist på en julekalender!
Hos Sustain Report og Science Report har vi i december således valgt at sætte fokus på FN’s Verdensmål – ikke mindst for at komme nærmere, hvordan I, vores læsere, kan bruge dem i praksis på jeres arbejdspladser. Vi taler derfor med en række interessante danske virksomheder og forskningsinstitutioner om deres arbejde med Verdensmålene.
Så velkommen til vores Verdensmålsjulekalender, hvor der bag dagens låge gemmer sig:
Danfoss
Hver dag bevæger omkring 40.000 mennesker sig ind i Danfoss’ univers af teknologiske løsninger af alt fra termostater til mobilhydraulik. Det er løsninger, der alle bliver udarbejdet med udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål.
– Med vores fokus på elektrificering og energieffektivitet har vi valgt at fokusere på fire af verdensmålene. Disse mål dækker områder, hvor vi anser vores produkter og løsninger for at have den største effekt, siger Danfoss’ bæredygtighedsdirektør, Flemming Lynge Nielsen.
En lang rejse i virksomheden
Bæredygtighedsdirektøren er født og opvokset med Danfoss og bæredygtighed. Første stilling i Sønderborg-virksomheden fik han tilbage i august 1985, hvor han tiltrådte som Quality & Environmental Manager.
Efter flere interne jobskifter landede Flemming Lynge Nielsen i 2015 stillingen som bæredygtighedsdirektør.
– Danfoss har arbejdet med verdensmålene siden vedtagelsen i 2015. Hele vores forretning omhandler at få det samme udbytte for mindre energi. Det er ikke kun sund fornuft, det er også godt for klimaet – og derfor var det fra starten af naturligt for os at arbejde med verdensmålene, siger Flemming Lynge Petersen.
Ser ingen begrænsninger
Med udgangspunkt i virksomhedens strategi arbejder Danfoss specielt med Verdensmål nummer 6, 7, 11 og 12. Her er specielt Verdensmål 7 vigtigt.
– Vores væsentligste bidrag til den grønne omstilling er energieffektivitet. Vi leverer produkter, der reducerer vore kunders energiforbrug, og derigennem bidrager til reduktion af CO2-udledningen og til opnåelsen af målene i Parisaftalen.
– Vores arbejde med verdensmålene er dog ikke begrænset til disse fire mål. Vores mål om CO2-neutralitet inden 2030, “Safety First” på arbejdspladsen, vores arbejde med menneskerettigheder og indsatsen for at fremme en arbejdsplads med diversitet og stærke teams betyder, at vi har udvidet listen over mål, som vi overvejer i vores handlinger. Det er blandt andet med mål nummer 5 om gender equality og mål nummer 13 om climate action, tilføjer Flemming Lynge Nielsen.
Flere kvindelige ledere, tak
Målet om lighed mellem kønnene betyder, at Danfoss vil sikre sig, at kvinder skal sidde på en tredjedel af lederstillingerne i 2025.
At Danfoss vil have flere kvinder i lederstillinger handler om, at virksomheden ikke vil gå glip af talentpulje, som de repræsenterer.
– I en verden, hvor kønsopdelingen er omkring 50:50, skal vi sikre, at vi ikke går glip af de kvindelige talenter og får de bedste mennesker ind. Diversitet i bred forstand og på alle niveauer er afgørende for at skabe de bedste løsninger til vores kunder og fastholde Danfoss som en spændende arbejdsplads med højt til loftet. Det er simpelthen det rigtige for os at gøre, lød det fra administrerende direktør Kim Fausing i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet i 2020.
Læs også: Danfoss vil have flere kvindelige ledere
Andelen af kvindelige ledere i Danfoss har gennem årene været stigende. Fra 2014 til 2015 havde virksomheden et mål om at hæve andelen af kvindelige ledere fra 18 til 20 procent, men i regnskabet fra 2015 kunne man konstatere, at tallet stadig var 18 pct. I 2018-regnskabet havde andelen sneget sig op på 19 procent, og dermed nåede man heller ikke her målet på 20 procent.
– Vi er nået langt, men vi må også erkende, at det kræver en ekstraordinær indsats for at nå vores ambitiøse mål. Vi er nødt til at gå nye og utraditionelle veje, udfordre os selv og sende et utvetydigt signal – til os selv om, at denne indsats har meget høj prioritet og til vores omverden, at Danfoss er en attraktiv virksomhed for begge køn, sagde Ilonka Nussbaumer, HR-direktør i Danfoss.
I foråret 2021 skrev virksomheden samtidig under på DI’s ’Gender Diversity pledge’, hvor de har forpligtet sig til at arbejde for mere kønsdiversitet i dansk erhverv.
Mere kommunikation
Flemming Lynge Nielsen, hvad har det betydet for Danfoss, at I arbejder med Verdensmålene?
– Det har betydet en øget fokus på kommunikation af Danfoss’ arbejde med at gøre verden til et mere bæredygtigt sted. Med de produkter og løsninger, vi leverer, er bæredygtighed i centrum for alt, vi arbejder med. Derfor er verdensmålene et vigtigt omdrejningspunkt for vores forståelse af de globale udfordringer, som vi og vore kunder står overfor.
Det øgede fokus på kommunikation har blandt andet betydet ansættelsen af statsminister Mette Frederiksens (S) tidligere stabschef Martin Rossen som global head of public affairs og kommunikation og den efterfølgende ansættelse af Kasper Elbjørn som kommunikationschef.
Læs også: Danfoss vil tage en “ledende rolle” i den grønne omstilling
Kasper Elbjørn kom fra en lignende stilling i Carlsberg, hvor han havde været siden 2016. Elbjørn har tidligere været til at lave kommunikationen omkring Carlsbergs bæredygtighedsplan ‘Together Towards Zero’, der blev lanceret i 2017.
At Danfoss overhovedet arbejder efter Verdensmålene handler om at tage ansvar.
– Vi har alle et medansvar for, at vi når langt i kampen for en mere bæredygtig verden. Ethvert bidrag er vigtigt. Fokus på verdensmålene fra virksomheder, civilsamfund og lovgivere vil betyde, at vi trækker på samme hammel, og i fællesskab bidrager til, at vi leverer en mere bæredygtig verden videre til de næste generationer. Vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt, siger Flemming Lynge Nielsen.
Det’ jul, det’ kool – og gennem hele december dykker Sustain Report og Science Report ned i, hvordan de store danske virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder med FN’s 17 Verdensmål.
Her kan du se, hvem der har medvirket indtil nu.
1. FLSchmidt
5. Carlsberg
6. Grundfos
7. Danfoss
8. Lego
10. Chr. Hansen
11. Bang & Olufsen
12. Novozymes
13. Demant
15. Danmarks Tekniske Universitet
16. Better Energy
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
