Der er 17 arbejdsdage i december, inden juleferien begynder. Og 17 Verdensmål. Det kalder vist på en julekalender!
Hos Sustain Report og Science Report har vi i december således valgt at sætte fokus på FN’s Verdensmål – ikke mindst for at komme nærmere, hvordan I, vores læsere, kan bruge dem i praksis på jeres arbejdspladser. Vi taler derfor med en række interessante danske virksomheder og forskningsinstitutioner om deres arbejde med Verdensmålene.
Så velkommen til vores Verdensmålsjulekalender, hvor der bag dagens låge gemmer sig:
Danmarks Tekniske Universitet
Skiftet i fokus på bæredygtighed har ændret sig markant de seneste 30 års tid.
– Jeg har arbejdet med bæredygtighedsdagsordenen siden starten af 90’erne. Og jeg har egentlig hele tiden haft de samme budskaber, men der er sket et dramatisk skift i, hvordan det i dag bliver modtaget. Ikke mindst af de studerende. Hvilket er klart, da det jo deres verden, der står og vipper, siger Michael Zwicky Hauschild.
Som professor ved DTU’s Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi har Michael Zwicky Hauschild oplevet ændringerne på nærmeste hold. Alt fra en begyndende opvågning i slutningen af 90’erne til et klimaskeptisk gok i nødden.
– Men så kom Lomborg-æraen, og der mistede vi ti år. Og det var synd, for de ti år kunne vi godt have brugt på at arbejde med bæredygtighedsdagsordenen, siger Michael Zwicky Hauschild.
Vil være et forbillede i forskning
DTU var hurtig til at tage FN’s Verdensmål til sig, og i dag er bæredygtighed en integreret del af universitetets strategi.
Her arbejder DTU efter tre strategiske pejlemærker: Et mål om at være Europas bedste ingeniøruddannelse, målrettet arbejde med digitalisering og udvikling af teknologi til bæredygtig forandring. Om udviklingen af teknologien skriver universitetet:
”Vi er et forbillede for forskning i og udvikling af teknologier, der fremmer bæredygtig forandring i samfundet. Vi uddanner ingeniører, der tager lederskab for bæredygtig forandring, og bæredygtighed er et formelt og aktivt læringsmål i alle vores uddannelser.”
Og som et universitet, der uddanner ingeniører, ser DTU nok ikke overraskende teknologi som koden til at løse problemerne på bæredygtighedsfronten.
– Det er ikke for at sige, at teknologi altid er løsningen på udfordringerne, men uden teknologiudvikling kan man ikke nå målene, siger Michael Zwicky Hauschild.
Han peger på, at teknologi set fra hans stol er afgørende for at opnå succes med Verdensmål 1-4, 6-8 og 11-15.
På DTU har fokus på bæredygtighed betydet, at universitetet især arbejder med Verdensmål 12 og 13, fortæller Michael Zwicky Hauschild. Det skyldes, at forskerne på DTU arbejder på at finde løsninger på udfordringerne omkring ansvarligt forbrug og produktion samt klimaindsatser, mener professoren.
– Alle bachelorstuderende på DTU skal undervises i bæredygtighed, og uanset, hvad de læser, skal de have kompetencer i SDG’er og forstå teknologiens rolle i forhold til at nå dem, siger Michael Zwicky Hauschild.
– Derudover skal alle ph.d.-studerende på DTU have et kursus i bæredygtighed
og kommunikation. For ved de fleste projekter hos DTU er broen til
bæredygtighed klar, tilføjer han.
Motivation for forskerne
I vores julekalender mandag 20. december fortalte prorektor på Roskilde Universitet, Peter Kjær, hvordan mange RUC’s forskere automatisk tænker arbejdet med bæredygtighed – og dermed de 17 Verdensmål – ind i deres forskning.
På DTU fungerer forskningen på samme vilkår: Verdensmålene er blevet en vigtig motivation for forskerne.
– Der er kommet et generelt løft i det fokus, der er kommet på bæredygtighed. Også forskere, der traditionelt ikke har haft fokus på bæredygtighed, begynder at se efter bæredygtighedsrelevante vinkler i deres forskning, siger Michael Zwicky Hauschild.
Og så er vi tilbage ved Lomborg-æraen, hvor bæredygtighedsagendaen fik sparket luften ud af lungerne.
– Det kommer til at koste os dyrt, at vi tøvede så længe. I virkeligheden ved vi ikke meget mere i dag om området, end vi gjorde dengang. Måske bortset fra, at de ting de dengang forudsagde, allerede er begyndt at ske, og sker langt hurtigere, end man havde ventet, siger Michael Zwicky Hauschild.
Her kommer ungdommen ind i billedet.
– Jeg tror, at det her kommer til at betyde, at de studerende, vi sender ud, kommer til at være bæredygtighedsambassadører i de professionelle sammenhænge, de havner i. Det er meget vigtigt, eftersom teknologi kommer til at få en afgørende rolle for det skifte, der er brug for, Michael Zwicky Hauschild.
Med erfaringen fra omkring 30 års bæredygtighedsarbejde i bagagen er det nærliggende at spørge Michael Zwicky Hauschild, hvordan han tror, at fremtiden for arbejdet med bæredygtighed ser ud?
– Det er vigtigt, at vi får et øget fokus på det absolutte perspektiv, ligesom vi ser det ved Paris-aftalen. Det handler om absolut bæredygtighed. Tidligere har man talt om, hvorvidt en dieselbil eksempelvis var mere bæredygtig end en benzinbil. Men ingen af de to er bæredygtige, svarer han.
– Derfor handler det om at komme med nogle løsninger, der tilfredsstiller et behov i dag. Men uden, at det fjerner muligheden for at opfylde et tilsvarende behov senere i fremtiden, tilføjer Michael Zwicky Hauschild.
